2022: Familie madplan for uge 40 (NETTO)


Velkommen til Mad For Fattigrøve. Jeg håber, at I stadig er lige så friske på at følge madplaner, planlægge og spare penge som altid. Som led i en lille markedsundersøgelse omkring forretninger, ville jeg i 4 uger OGSÅ lave madplan til familien fra Netto. Så I fik 2 forretninger at vælge imellem. Rema1000 var derfor ikke være den eneste forretning i perioden. Jeg har efterfølgende vurderet efter de 4 uger, at det godt kunne betale sig for alle, at der kom 2 madplaner for familien. Læs mere om min beslutning lige her: https://www.madforfattigroeve.dk/inspiration/mine-tanker-om-fortsaettelse-af-netto-madplaner Madplanen for uge 40 udarbejdes fra mandag d. 3. oktober til og med søndag d. 10. oktober 2022. Prisen for ugen blev 368,45 kr. Der tages udgangspunkt i de priser jeg har fundet via Netto+ appen OG i forretningen fredag tidlig morgen. Vær' selv opmærksom på prisændringer, hvis sådanne findes. Kartoflerne i denne uge er via Netto+ tilbud. NOTE TIL UGEN: 1) Der bruges kaffefløde i stedet for madlavningsfløde. 2) Der bruges bearnaisesauce på glas som skal varmes i stedet for bearnaisesauce i pakke. Forskellen fra Rema1000 og Netto indkøbsmæssigt er, at tilbuddene starter lørdag, og derfor får I lige en ekstra weekend dag til at handle på, for madplanerne vil så blive udgivet fredag fra Netto. Jeg elsker at sammensætte madplaner, finde gode fund, gule skilte, lege med nyt mad osv. Generelt er jeg helt vildt optaget af, hvordan mad og økonomi kan spille sammen. Jeg håber, at I bliver inspireret på min side. Det er alfa omega for mig. Velbekomme og god læselyst! Ps. Husk at opdatere dit basislager så du altid har dette hjemme til ugen. Som altid, tusinde tak fordi I læser med - jeg håber, at I får noget ud af madplanerne - om ikke andet så inspiration.