2023: Madplan UDEN stivelse uge 2 (Rema 1000)
Velkommen til Mad For Fattigrøve og ikke mindst til 2. uge af 2023! Jeg håber, at I er lige så friske på at følge madplaner, planlægge og spare penge som i 2022 - og er du helt ny på siden og gerne vil rigtig i gang med at spare penge her i 2023, så er der håb forude - du bliver vild med det! Jeg tænker at vi her i 2023 starter ud med at give det en lille sundhedsskalle her i januar måned for lige at gøre op med de ekstra julekilo i december måned, som mange har fået sig. Madplanerne uden stivelse er som oftest dog også skruet helt op for sundheden. Kort om madplanerne er, at de i gennemsnit for 4 personer til 1 uges aftensmad bliver mellem 400-500 kr. for denne type madplan (da det er med fokus på uden stivelse og ikke pris). Det er 2 voksne og 2 børn i alderen 0-10 år, som der er udregnet mad efter. Madplanen starter mandag d. 9. januar til og med søndag d. 15. januar 2023. Prisen for ugen blev alt i alt 489.58 kr. Man kan enten følge med helt gratis via opskrifterne og selv ud fra dem på papir skrive indkøbslister - eller man kan via et abonnement få mine indkøbslister med priser, selv sammensætte madplaner ud fra alle opskrifter, blive mange af budget-funktionerne, allergeneindstillinger mv. Man kan bruge sit login på tværs af både Madforfattigroeve.dk og i Mad For Fattigrøve appen - og hele husstanden må bruge samme login. Madplanerne prøves udgives om fredagen (denne gang lidt anderledes pga. nytår og helligdage) og kører fra perioden mandag til søndag, dog handles de efter tilbud søndagen lige inden. Jeg prøver så vidt muligt at lave dem 100% stivelsesfri, men jeg er kun menneske - og jeg er ikke uddannet kostvejleder. Jeg laver dem UDEN et højt indhold af stivelse - uden de populære som ris, kartofler, brød, pasta mm. Jeg håber det er lige til at gå til og velbekomme! Husk at læse HELE opskriften igennem inden du starter på madlavningen, nogle ting skal simre/koges/bages i længere tid. Jeg håber også, at I siger til hvis det er helt galt, og det bestemt ikke er rigtigt. Så smiler jeg lidt af det og ændrer. Det skal selvfølgelig være rigtigt. I disse madplaner med stivelse er det ikke prisen, som er det primære fokus, men de bliver alligevel ret billige, da man kommer langt økonomisk med planlægning.