2022: Familie madplan for uge 48 (NETTO)


Velkommen til Mad For Fattigrøve. Julen banker på lige om hjørnet, hvor er det altså bare rart. Jeg kan mærke hvordan julestemningen kommer snigende, især med alle de juleforberedelser jeg er ved at lave.. til jer også. Snart vil jeg løfte sløret for, hvad jeg går og bakser med - det kan I godt glæde jer til. Men vi starter altså lige med en billig madplan til næste uge med tilbud fra Netto af. Jeg håber, at I stadig er lige så friske på at følge madplaner, planlægge og spare penge som altid. Som led i en lille markedsundersøgelse omkring forretninger, ville jeg i 4 uger OGSÅ lave madplan til familien fra Netto. Så I fik 2 forretninger at vælge imellem. Rema1000 var derfor ikke være den eneste forretning i perioden. Jeg har efterfølgende vurderet efter de 4 uger, at det godt kunne betale sig for alle, at der kom 2 madplaner for familien. Læs mere om min beslutning lige her: https://www.madforfattigroeve.dk/inspiration/mine-tanker-om-fortsaettelse-af-netto-madplaner. Madplanen for uge 48 udarbejdes fra mandag d. 28. november til og med søndag d. 4. december2022. Prisen for ugen blev 370.95 kr. Der tages udgangspunkt i de priser jeg har fundet via Netto+ appen OG i forretningen samme dag. Vær' selv opmærksom på prisændringer, hvis sådanne findes. OBS TIL UGEN: 1) Til tarteletter og kylling i kokosmælk koges der først kylling. Herefter pilles det og bruges til de to retter. Der er rigelig kød i pakken. 2) Til pandekagerne serveres der syltetøj, sukker og sirup og/eller flormelis. Alt sammen noget jeg altid har i mit basislager. Forskellen fra Rema1000 og Netto indkøbsmæssigt er, at tilbuddene starter lørdag, og derfor får I lige en ekstra weekend dag til at handle på, for madplanerne vil normalt blive udgivet fredag fra Netto eller senest lørdag med Rema madplanerne. Jeg elsker at sammensætte madplaner, finde gode fund, gule skilte, lege med nyt mad osv. Generelt er jeg helt vildt optaget af, hvordan mad og økonomi kan spille sammen. Jeg håber, at I bliver inspireret på min side. Det er alfa omega for mig. Velbekomme og god læselyst! Ps. Husk at opdatere dit basislager så du altid har dette hjemme til ugen. Som altid, tusinde tak fordi I læser med - jeg håber, at I får noget ud af madplanerne - om ikke andet så inspiration.