2022: Familie madplan for uge 45 (NETTO)


Velkommen til Mad For Fattigrøve. Nu er det rigtig blevet efterår og dette kan også mærkes i luften. Der er blevet køligere udenfor og det tykkere jakker er måske taget i brug. Varmen er for mange også begyndt at blive tændt, og de som ikke har, er måske begyndt at tænde de levende lys - det er vi nemlig selv. Der kommer flere lune retter på menuen jo koldere det bliver udenfor. Jeg håber, at I stadig er lige så friske på at følge madplaner, planlægge og spare penge som altid. Som led i en lille markedsundersøgelse omkring forretninger, ville jeg i 4 uger OGSÅ lave madplan til familien fra Netto. Så I fik 2 forretninger at vælge imellem. Rema1000 var derfor ikke være den eneste forretning i perioden. Jeg har efterfølgende vurderet efter de 4 uger, at det godt kunne betale sig for alle, at der kom 2 madplaner for familien. Læs mere om min beslutning lige her: https://www.madforfattigroeve.dk/inspiration/mine-tanker-om-fortsaettelse-af-netto-madplaner. Madplanen for uge 45 udarbejdes fra mandag d. 7. november til og med søndag d. 13. november 2022. Prisen for ugen blev 360,85 kr. Der tages udgangspunkt i de priser jeg har fundet via Netto+ appen OG i forretningen samme dag. Vær' selv opmærksom på prisændringer, hvis sådanne findes. Forskellen fra Rema1000 og Netto indkøbsmæssigt er, at tilbuddene starter lørdag, og derfor får I lige en ekstra weekend dag til at handle på, for madplanerne vil normalt blive udgivet fredag fra Netto eller senest lørdag med Rema madplanerne. Jeg elsker at sammensætte madplaner, finde gode fund, gule skilte, lege med nyt mad osv. Generelt er jeg helt vildt optaget af, hvordan mad og økonomi kan spille sammen. Jeg håber, at I bliver inspireret på min side. Det er alfa omega for mig. Velbekomme og god læselyst! Ps. Husk at opdatere dit basislager så du altid har dette hjemme til ugen. Som altid, tusinde tak fordi I læser med - jeg håber, at I får noget ud af madplanerne - om ikke andet så inspiration.