Billig opskrift:

Fyldt kylling m/ spinat og flødeost – hertil en lækker speltsalat

Fyldt kylling m/ spinat og flødeost – hertil en lækker speltsalat

Tid i alt: 40 min.

Antal: 2 voksne og 2 børn


Beskrivelse

Speltsalat er noget af det, jeg er blevet rigtig vild med. Det er et af de sundere alternativer til pasta og ris, og lægger ikke tungt i maven som meget andet stivelse. Jeg er vild med denne kombination med kylling og især på sådan en dejlig sommerdag, hvor det næsten ikke er til at spise varm mad. Speltsalaten spises afkølet, så det er kun kyllingen, der er varm.

Ingredienser

450 g kyllingebrystfilet

200 g naturel flødeost

0.5 bdt frisk persille

150 g soyabønne

75 g frisk spinat

2.5 dl speltkerner

6 ml vand

1.5 stk tomat

2 stk rødløg

1 tsk sellerisalt

0.8 tsk salt

1 tsk peber

45 ml olie


Fremgangsmåde

  1. Tænd ovnen på 200 g. varmluft.

  2. Kyllingen skæres over på langs

  3. Flødeosten vendes med persille, spinat, lidt sellerisalt og lidt peber. Herefter smøres det i lommen på kyllingen hvor den er skåret over. Bag kyllingen på en beklædt bageplade i 30-35 min. (indtil det er mørt) ved 200 grader varmluft.

  4. Imens kyllingen bages i ovnen laves speltsalaten. Spelt og vand koges i en gryde som anvist på pakken - når der er et par minutter tilbage hældes soyabønnerne i. Når det er kogt sættes det på køl og resten af salaten laves. Lidt olie, salt og peber hældes i en skål. Skær tomater og rødløg i små tern. Vend det i olien og til sidst med speltkernerne og soyabønnerne. Lad det gerne komme på køl indtil kyllingen er færdig.

  5. Servér og velbekomme.