Billig opskrift:

Speltotto med svampe

Speltotto med svampe

Tid i alt: 30 min.

Antal: 2 voksne og 2 børn


Beskrivelse

Har du smagt speltotto før? Wow det er lækkert! Den er spækket med speltkerner og champignon - simpelthen så skønt og mættende. Man kan sagtens tilføje et stykke kylling til eller et stykke laks. Og vil man have det lidt mere luksus kan der også tilsættes revet parmesanost. 😍☘️

Ingredienser

250 g champignon

2 stk løg

2.5 dl speltkerner

1 stk grøntsagsbouillon

750 ml vand

1 bdt frisk persille

fedtstof

salt

peber


Fremgangsmåde

  1. Margarine smeltes i en gryde og fintsnittet løg og champignon steges ved middel varme i et par minutter (til de er gyldne)

  2. Tilsæt speltkerner og lad det simre et par minutter.

  3. Kom bouillon, vand, persille, lidt salt og peber i, og lad det simre ved svag varme under låg i 15-18 minutter – eller til speltkernerne er kogt lidt møre - der vil stadig være lidt bid i dem (det er meningen).

  4. Server og velbekomme.