2022: Familie madplan for uge 39 (NETTO)


Velkommen til Mad For Fattigrøve. Jeg håber, at I stadig er lige så friske på at følge madplaner, planlægge og spare penge som altid. Som led i en lille markedsundersøgelse omkring forretninger, ville jeg i 4 uger OGSÅ lave madplan til familien fra Netto. Så I får 2 forretninger at vælge imellem. Rema1000 vil derfor ikke være den eneste forretning i perioden. De første 3 uger kan I allerede finde under "madplaner" og her kommer nr. 4 og lige nu den sidste i rækken indtil jeg har vurderet, om det er noget der skal fortsætte. De udarbejdes fra mandag d. 26. september til og med søndag d. 2. oktober 2022. Prisen for ugen blev 381,40 kr. Der tages udgangspunkt i de priser jeg har fundet via Netto+ appen OG i forretningen fredag tidlig morgen. Vær' selv opmærksom på prisændringer, hvis sådanne findes. Kartoflerne i denne uge er via Netto+ tilbud. NOTE TIL UGEN: 1) Gulerødder er købt med NettoPLUS. 2) Der bruges ingen piskefløde denne uge, det er kun madlavningsfløde. 3) Der bruges INGEN porre til abehjernen denne uge, der kan i stedet for bruges lidt mere spinat og nogle gulerødder i små tern. (Der er nemlig ca. 300 gram tilbage af det kg. der købes) Forskellen fra Rema1000 og Netto indkøbsmæssigt er, at tilbuddene starter lørdag, og derfor får I lige en ekstra weekend dag til at handle på, for madplanerne vil så blive udgivet fredag fra Netto. Jeg elsker at sammensætte madplaner, finde gode fund, gule skilte, lege med nyt mad osv. Generelt er jeg helt vildt optaget af, hvordan mad og økonomi kan spille sammen. Jeg håber, at I bliver inspireret på min side. Det er alfa omega for mig. Velbekomme og god læselyst! Ps. Husk at opdatere dit basislager så du altid har dette hjemme til ugen. Som altid, tusinde tak fordi I læser med - jeg håber, at I får noget ud af madplanerne - om ikke andet så inspiration.