Overlevelsesmadplan #2


Kære søde læsere, hvor tog I godt imod den første overlevelsesmadplan, derfor får I nu den næste i rækken, som jeg har i gemmeren - der er dog lige en enkelt ændring i opskrifterne, fordi de også var på den sidste - og jeg vil helst ikke have det samme i madplanerne. Men denne madplan blev til den lette pris af 200,45 kroner til 4 personer (2 børn der ca er 10 år eller under - ældre spiser gerne som voksne) for 7 dages aftensmad. Når en pakke oksekød skal koste 44,95 kroner, så er der mange der virkelig nu måske har brug for de her madplaner. 💔 Jeg har ikke mange ord, inflationen går amok og vi betaler prisen - og det er ikke kun på kød, det er på alt. Så ja, der er mange der vil få brug for lige præcis de her madplaner - og derfor vil jeg lægge resten ind jeg havde i den gamle app også. De madplaner man må tage i brug, når man virkelig ikke har meget at gøre med - når man næsten kun lige har til at overleve - det skal I huske. De madplaner, hvor oseaner af grøntsager og kød, tag selv buffet mm. ikke er en realitet. Det kan være stramt og det kan være hårdt. Men det er ikke umuligt. Kroppen har brug for mad, og i kortere perioder kan man godt overleve på selv det mindste. Jeg vil gerne give lidt variationer i sådanne tider. ❤ Kram kram og atter kram. Find selvfølgelig også madplanen i Mad For Fattigrøve appen.