Rema1000 uge 31: Billig single madplan til 227 kr.
Velkommen til Mad For Fattigrøve! Så er sommeren virkelig kommet, og hvor er det dejligt at varmen heldigvis også er fulgt med. Jeg forsøger at gøre madplanerne så varmevenlige, så de kan bruges hele sommeren uden at føle man går på kompromis med varme og ferie. Hvordan fungerer madplanerne? 1: Fredagen før: I modtager indkøbsliste og madplaner 2: Søndagen før: I køber ind til hele ugen på én gang 3: Mandag til søndag: I klarer madlavningen uden stress Kort om madplanerne er, at de i gennemsnit for 1 person til 1 uges aftensmad bliver mellem 170-250 kr. (som oftest). Prisen for ugen blev rundet op til 227 kr. Madplanen starter mandag d. 31. juli til og med søndag d. 6. august 2023. Her er der taget højde for tilbud, vejr og at mindske madspild. Find den fulde indkøbsliste med premium abonnement. OBS TIL UGEN: 1) I stedet for at købe både spinat, iceberg og rucola til ugen handles der den slags af dem, der er på tilbud, altså Iceberg. De andre dage kan snildt erstattes af denne type salat. 2) I stedet for at bruge spansk chorizo i skiver til æggekagen bruges der resterne af skinken for at bruge alle råvarerne. Det smager fantastisk. Jeg ved godt, hvor uoverskueligt det kan være, at lave mad til 1 person, men sådan behøver det slet ikke være. Det kan godt gøres billigt, selvom man kun er én. Planlægning og gå-på-mod til at prøve nye ting skal der til. Retterne er placeret i ugen efter, hvad der bedst kan holde sig til restedagen. Jeg går meget op i mine madplaner, og jeg elsker at lave dem. Her hos Mad For Fattigrøve ser i et udsnit af vores mad i vores hverdag. Jeg elsker at dele vores ugentlige madplaner, og herhjemme følger vi dem selv – jeg laver dem for vores skyld og nu for jeres skyld også. Herhjemme ønsker vi nemlig at bidrage og hjælpe, hvor vi kan. Vi handler i Rema 1000, da vi synes, at de er billigst. Så det er også deres priser, jeg viser på siden. Jeg elsker at sammensætte madplaner, finde gode fund, gule skilte, lege med nyt mad osv. Generelt er jeg helt vildt optaget af, hvordan mad og økonomi kan spille sammen. Jeg håber, at I bliver inspireret på min side. Det er alfa omega for mig. Velbekomme og god læselyst!