Billig opskrift:
Spaghetti lasagne med alfredo sauce (uden æg)

Tid i alt: 30 min.
Antal: 2 voksne og 2 børn
Beskrivelse
Inden jeg fødte, lavede jeg den lækreste spaghetti lasagne med alfredo sauce spicet op med nogle af de krydderier, urter og råvarer vi elsker mest herhjemme! Den var så lækker, og der blev faktisk mad til 2 dage trods for kun én pakke kød. OBS på parmesanosten. Vi har valgt en version uden æg fra Rema1000, men alle kan vælges. Versionen uden æg hedder PARMIGIANO REGGIANO og kan findes hvis man handler i Rema1000 eller søger på deres shop eller i deres APP.
Ingredienser
400 g spaghetti
150 g revet mozzarella
Alfredo sauce
200 ml fløde
100 g smør
3 stk fed hvidløg
100 g frisk parmesanost (uden æg)
3 tsk frossen persille
Kød sauce
400 g hakket oksekød
2 ds hakket tomat
1.5 tsk oregano
1 tsk bbq krydderi
2 tsk tomatpuré
150 ml vand
1 stk oksebouillon
2 stk fed hvidløg
1 stk løg
1 stk grøn peberfrugt
1 tsk paprika
salt
peber
Fremgangsmåde
Oksefarsen brunes i fedtstof i en gryde
Tilsæt herefter fintsnittet løg, hvidløg, oregano, paprika og bbq krydderi, samt en fintsnittet grøn peberfrugt.
Tomatpuré, oksebouillon, vand og hakket tomat tilsættes. Lad det simre til bouillonterningen er opløst.
Smag kødsovsen til med salt og peber.
Smelt smør i en gryde.
Tilsæt fløde, presset hvidløg, frossen hakket persille og lad persillen tø op i saucen.
Tilsæt herefter friskrevet parmesanost.
Lad det koge op til ønsket konsistens.
Spaghettien koges i letsaltet vand efter anvisningen på emballagen (gerne 9-11 minutter).
Herefter lægges det kogte spaghetti i et fad.
Hæld kødsaucen udover.
Derefter alfredosauce og top lasagnen med revet mozzarella.
Giv det 10-15 minutter i ovnen ved 200 grader alm. ovn. eller til du synes osten er smeltet nok ovenpå og har den rigtige farve.