Billig opskrift:

Pasta med kødsovs

Pasta med kødsovs

Tid i alt: 30 min.

Antal: 2 voksne og 2 børn


Beskrivelse

En kødsovs SPÆKKET med grøntsager blev det til denne gang. Faktisk er både kød med 25% grøntsager fordi dét var på tilbud og så er selve sovsen også fyldt med grøntsager - ja og pastaen var jo også med grøntsager haha. Næste gang bliver de nu blendet i sovsen. De voksne var mere tilhængere end børnene - men sådan er det nu engang imellem.

Ingredienser

400 g fusilli tricolore

400 g hakket oksekød

2 ds hakket tomat

400 ml vand

1 stk oksebouillon

1.5 tsk tørret basilikum

1.5 spsk oregano

115 g cocktailpølser

4 stk fed hvidløg

1 stk løg

60 g tomatpuré

100 g wokmix

1 glas champignon

250 ml kaffefløde

salt

peber

fedtstof


Fremgangsmåde

  1. Oksefarsen brunes i fedtstof i en gryde

  2. Tilsæt herefter fintsnittet løg og hvidløg samt wokmix-blandingen.

  3. Tomatpuré og hakket tomat tilsættes.

  4. Pastaen koges i letsaltet vand efter anvisningen på emballagen (gerne 9-11 minutter).

  5. Tilsæt vand, fløde og bouillon til kødet og rør godt rundt. Lad det gerne simre så længe som muligt.

  6. Tilsæt basilikum, cocktailpølser, champignon og oregano. Jævn sovsen med rørt mel og vand. Lidt ad gangen til ønsket konsistens.

  7. Smag kødsovsen til med salt og peber.

  8. Velbekomme!