Billig opskrift:

Fyldt mørbrad m/ pommes frites & sauce

Fyldt mørbrad m/ pommes frites & sauce

Tid i alt: 45 min.

Antal: 2 voksne og 2 børn


Beskrivelse

Når 3 mørbrad ligger i køledisken til 40 kr. for alle 3, så kunne jeg simpelthen ikke lade være med at putte dem i kurven. Det er oftest der mine "mer-køb" ligger - nemlig ved de gule skilte. Jeg elsker at handle gule skilte - og denne gang blev det altså til en lækker ret med fyldt mørbrad, pommes frites og en lækker opbagt sauce. Super nemt og lækkert - og passer mere eller mindre sig selv, når det lige er forberedt. Til retten kan der selvfølgelig suppleres med nogle lækre grøntsager enten friske eller frosne.

Ingredienser

Andet

500 g svinemørbrad

900 g pommes frites

100 g revet mozzarella

125 g garli flødeost

fedtstof

Opbagt sauce

16 fedtstof

16 g mel

salt

peber

0.5 stk hønsebouillon

500 ml mælk


Fremgangsmåde

  1. Start med at rense mørbraden for fedt og sener - dette skæres af.

  2. Tænd ovnen på 200 g. varmluft.

  3. Varm fedtstof på en pande og brun mørbraden på alle sider, så den lige får en brun farve. GEM stegefedtet til saucen.

  4. Beklæd 2 bageplader med bagepapir.

  5. Skær mørbraden halvejs over på langs og læg den på den ene bageplade. Fyld den først med garli flødeost - dette smøres ud i revnen. Hæld derefter mozzarellaen over og giv den ca. 30 min. i ovnen ved 200 g. varmluft.

  6. Hæld pommes frites på den anden beklædte bageplade - vend dem i lidt olie og krydr med salt.

  7. Giv dem i ovnen til mørbraden er færdig ved samme temperatur.

  8. Saucen: smelt fedtstof i en gryde og tilsæt mel - rør det godt rundt. Tilsæt stegefedtet gerne med lidt vand og rør rundt. Tilsæt mælk og bouillon. Smag til med salt, peber og kulør.

  9. Server og velbekomme.