Billig opskrift:

Blomme koldskål uden æg m/ lækkert tilbehør

Blomme koldskål uden æg m/ lækkert tilbehør

Tid i alt: 25 min.

Antal: 2 voksne og 2 børn


Beskrivelse

En lækker og frisk sommerkoldskål, som alle i husstanden nyder - også vores lille æggeallergiker. Koldskålen er lavet på tykmælk, blommemos og vaniljeskyr, hvilket gør det enormt lækker. Den er hurtig, nem at lave og kan bagefter fryses ned til ispinde - dét smager også bare super godt - og børnene er tilmed HELT vilde med at det kan fryses ned og bruges til is også. Normalt er dette en opskrift med kammerjunker, men fordi den bruges i uden stivelse madplan tilføjer jeg andet tilbehør til.

Ingredienser

Koldskål

5 stk blommer

450 ml vaniljeskyr

600 ml tykmælk

3 tsk vaniljesukker

15 tsk sukker

200 ml vand

0.5 spsk citronsaft

Topping

3 stk banan

2 stk blommer

125 g blåbær


Fremgangsmåde

  1. Skyl blommerne og skær dem ud i både - herefter lægges de i vand og sukker og koges i 20 min.

  2. Når blommerne er kogt blendes de og sættes på køl.

  3. Skyr, vaniljesukker, tykmælk, blommemos og citronsaft blendes hurtigt og sættes på køl.

  4. Smag til med vaniljesukker, hvis det er for surt. Vi kan dog godt lide den godt frisk.

  5. Topping tilsættes ved servering.