Billig opskrift:

Kylling m/ rødbede, gulerodsfritter og dip

Kylling m/ rødbede, gulerodsfritter og dip

Tid i alt: 60 min.

Antal: 2 voksne og 2 børn


Beskrivelse

Kylling m/ rødbede, gulerodsfritter og dip er en sund ret, som vi alle elsker herhjemme. Det er en ret, som ikke kræver meget forberedelse, hvilket vi sætter pris på i en travl hverdag. Denne ret er også velegnet til de, som ikke spiser stivelse i hverdagen. Grøntsagsfritterne kan selvfølgelig også udskriftes med almindelige kartofler eller søde kartofler - og hvis man skal holde sig til grøntsagerne også blomkåls og broccolifritter. Næringsindhold: Som noget nyt tilføjer jeg her næringsindhold. Bemærk, at nedenstående værdier kan variere afhængigt af nøjagtige mærker og tilberedningsmetoder, men disse er gennemsnitlige estimater baseret på standardernæringsdata. For hele måltidet: Energi: 2155 kalorier / 718 kalorier pr. pers. Fedt: 98 g / 32 g. pr. pers. Kulhydrater: 132 g / 44 g. pr. pers. Protein: 197 g / 65 g. pr. pers.

Ingredienser

500 g rødbede

500 g gulerod

450 g kyllingebrystfilet

45 ml olie

250 ml cremefraiche

1 tsk paprika

0.5 tsk salt

0.5 tsk peber

1 tsk hvidløgspulver

1 tsk tørret persille

6 tsk sukker


Fremgangsmåde

  1. Rødbede og gulerødderne skrælles og skæres ud i tynde stænger - herefter gives de ca. 40-45 min. i ovnen ved 200 grader varmluft.

  2. Kyllingen vendes i olie, paprika, salt, peber og hvidløgspulver og steges i olie på en pande.

  3. Cremefraiche blandes med hvidløgspulver, sukker, salt, peber, tørret persille og paprika.