Billig opskrift:

Paneret flæsk m/ smørstegt blomkål og grøn salat

Paneret flæsk m/ smørstegt blomkål og grøn salat

Tid i alt: 45 min.

Antal: 2 voksne og 2 børn


Beskrivelse

Paneret flæsk i flæskesvær med smørstegt blomkål og grøn salat. Et lækkert og sundt alternativ til paneret flæsk med rasp med persillesovs og kartofler. Jeg følte ikke, at jeg gik glip af noget, da familien spiste den traditionelle ret. Jeg passer lidt på med for meget stivelse, så derfor var det fantastisk at få noget, som lignede familiens aftensmad. Næringsindhold: Som noget nyt tilføjer jeg her næringsindhold. Bemærk, at nedenstående værdier kan variere afhængigt af nøjagtige mærker og tilberedningsmetoder, men disse er gennemsnitlige estimater baseret på standardernæringsdata. For hele måltidet: Energi: 4126 kalorier / 1375 kalorier pr. pers. Fedt: 377 g / 125 g. pr. pers. Kulhydrater: 84 g / 28 g. pr. pers. Protein: 126 g / 42 g. pr. pers. Denne opskrift er rig på kalorier pga. smørsaucen og flæsken, som er ret fedtholdig. Man kan med fordel lave en hjemmelavet dip på skyr til med friske krydderurter og med lav fedtprocent. Så sparer man lidt kalorier.

Ingredienser

75 g frisk spinat

1 stk blomkål

200 g ærter

1 stk avocado

400 g flæsk i skiver

50 g flæskesvær

250 g smør

100 ml mælk

fedtstof

salt

peber


Fremgangsmåde

  1. Flæsket lægges ud på et skærebræt og bankes med en kødhammer på begge sider.

  2. Knus flæskesværene. Dette kan gæres ved at putte det i en blender eller en foodprocesser (kan også gøres ved at lægge dem i noget og bankes/køres med en kagerulle (dette tager bare lidt tid). Jeg brugte en foodprocesser.

  3. Vend flæsket i først mælk og derefter de knuste flæskesvær - krydr dem en smule med salt og peber.

  4. Skær blomkål i små stykker og steg dem i smør i en gryde eller pande.

  5. Steg flæsket i fedtstof på en anden pande ved middel/høj varme.

  6. Skyl spinaten, skær avocadoen i små stykker og giv ærterne et let opkog - lad dem køle af inden servering.

  7. Server salaten til retten - velbekomme.