Frikadeller med hvid sennepssovs og spaghetti

Frikadeller med hvid sennepssovs og spaghetti

Tid i alt: 30 min.

Antal: 2 voksne og 2 børn


Beskrivelse

Har I smagt det her før? Frikadeller med hvid sennepssovs og spaghetti. En ret min mand fik som barn hos hans far, som jeg selvfølgelig prøvede at lave til ham, da vi først begyndte at ses for 10 år siden. Det er nu nemt, billigt og smager dejligt! Men ikke en kombination jeg selv havde prøvet - han selv har fået den hvide sovs med frikadeller eller hamburgerryg stegt på panden.

Ingredienser

Andet

400 g spaghetti

fedtstof til stegning

Frikadeller

500 g hakket svinekød

50 ml vand

50 g havregryn

1 stk løg

salt

peber

Hvid sennepssovs

500 ml mælk

2 tsk sennep

1 spsk citronsaft

salt

peber

mel

fedtstof


Fremgangsmåde

    Frikadeller:

  1. Start med at lave farsen. Den laves ved at lægge hakkekødet i en skål, tilsætte salt, løg, peber, vand og havregryn.

  2. Rør godt rundt. Form dem til frikadeller i hånden og læg dem på panden i varm fedtstof. Steg dem til de er gennemstegte.

  3. Hvid sennepssovs:

  4. Start med at varme lidt fedtstof i en gryde. Tilsæt mel og rør godt rundt.

  5. Tilsæt mælk, sennep, citronsaft og rør rundt.

  6. Smag til med alt og peber.

  7. Andet:

  8. Kog spaghettien i letsaltet vand i 9-11 min.