Fransk løgsuppe med ostebrød

Fransk løgsuppe med ostebrød

Tid i alt: 60 min.

Antal: 2 voksne og 2 børn


Beskrivelse

Jeg elsker fransk mad og er generel en stor fan af Frankrig og alt, der hører med. Man skal ikke være bange for løg, hvis man skal spise suppen. Den kan godt bruges på de lune dage, men er klart bedst ved kolde dage og er en god efterårsret. Løgsuppe er en skøn hverdagsret, som er budgetvenlig og virkelig nem at lave. Lever man uden stivelse kan man blot spise suppen uden brød.

Ingredienser

6 stk løg

3 stk fed hvidløg

1 stk ciabattabrød

1000 ml vand

2 stk hønsebouillon

100 g revet mozzarella

2 tsk tørret timian

1.5 tsk sukker

fedtstof

salt

peber


Fremgangsmåde

  1. Skræl løg og hvidløg og skær dem i ringe.

  2. Brun løgene i fedtstof og lidt olie til de er gyldne

  3. Tilsæt her sukker og lad det blive godt karamelliserede. De skal gerne være lidt mørke.

  4. Tilsæt vand, timian - gerne frisk hvis man har det og hønsebouillon. Lad det simre i 30 min.

  5. Smag til med salt og peber.

  6. Skær ciabattabrødet i skiver og fordel ost ovenpå det. Læg det på en bageplade med bagepapir på.

  7. Giv det ca. 10 min i ovnen ved 180 g. varmluft eller til det er smeltet og gyldent.