Billig opskrift:

Moussaka med tomatsalat

Moussaka med tomatsalat

Tid i alt: 80 min.

Antal: 2 voksne og 2 børn


Beskrivelse

Moussaka er en af de retter, som jeg selv var vilde med at få, da vi var på Kreta. Jeg har dog ikke formået at lave den voldsomt flot eller i de fine lag - men smagen er der, den er så lækker. Det er rigtig hverdagsmad, når det er bedst. Den minder om en kartoffellasagne - bare virkelig lækker med auberginen og krydderierne. Næringsindhold: Som noget nyt tilføjer jeg her næringsindhold. Bemærk, at nedenstående værdier kan variere afhængigt af nøjagtige mærker og tilberedningsmetoder, men disse er gennemsnitlige estimater baseret på standardernæringsdata. For hele måltidet: Energi: 2857 kalorier / 952 kalorier pr. pers. Fedt: 126 g / 42 g. pr. pers. Kulhydrater: 218 g / 72 g. pr. pers. Protein: 186 g / 62 g. pr. pers.

Ingredienser

Andet

2 stk løg

3 stk fed hvidløg

500 g hakket oksekød

1 stk aubergine

15 ml olie

1 ds hakket tomat

50 g tomatpuré

4 tsk oregano

400 g kartofler

smør

Mornaysauce

300 ml mælk

24 g mel

125 g frisk mozzarella

15 g smør

0.5 tsk peber

Tomatsalat

4 stk tomat

1 stk agurk

1 spsk citronsaft

1 stk løg

15 ml olie

0.5 tsk salt


Fremgangsmåde

  1. løg og hvidløg pilles og skæres i fine tern - derefter sauteres det i en gryde (de skal være klare og gennemsigtige løgene)

  2. Oksekødet tilsættes og brunes

  3. De hakkede tomater, tomatpuré, oregano og timian tilsættes og lades simre mens resten af opskriften laves

  4. Smag til med salt og peber.

  5. Kartoflerne skrælles og skæres i tynde skiver

  6. Auberginen skæres ligeledes i tynde skiver

  7. Tænd ovnen på 175 grader varmluft

  8. Lav mornaysaucen - læs vejledning længere nede

  9. Det ovnfaste fad smøres med smør og derefter kommes en smule kødsauce i bunden af fadet. Derefter kartoffelskiver og aubergine

  10. Slut af med at hælde alt kødsaucen oveni, mornay saucen ovenpå og til sidst det gemte mozzarella drysses udover.

  11. Moussakaen bages i ovnen ved 175 grader alm. ovn i en lille time eller til kartoflerne er møre.

  12. Agurk, løg og tomat skæres fint og blandes med olie og lidt citronsaft og serveres til Moussakaen.

  13. Mornaysauce:

  14. Smelt smørret i en gryde og pisk melet i

  15. Tilsæt mælken lidt efter lidt til der ikke er mere og klumperne er rørt ud

  16. Smag til med salt og peber

  17. Tilsæt det meste af det revet friske mozzarella (lad en lille håndfuld blive til slut) og rør godt rundt til osten er smeltet