Luftige varme hveder (med æg)

Luftige varme hveder (med æg)

Tid i alt: 120 min.

Antal: 2 voksne og 2 børn


Beskrivelse

Traditionen tro er det jo aftenen før St. Bededag, at vi får varme hveder. Vi plejer at spise dem uden æg - den opskrift kan I også finde hos mig, men den her er også så god. Den lavede vi før vi fik allergier i hjemmet. Oprindeligt hed det sig at bagerne i gamle dage bagte hvederne dagen før Store Bededag da de havde lukket på dagen. På denne måde kunne alle nå at få deres brød, den ene dag bagerne havde lukket, og traditionen følger stadig den dag i dag, dog lidt anderledes. Hvederne bliver spist dagen før, da vi ikke kunne holde os fra de søde gode sager. Hveder spises bedst ristede, varme og skåret midt over med smør i midten. De er lidt længe om at hæve, men det er hele hævetiden værd, da de simpelthen bare er lækre. Det minder ret meget om en blanding mellem kage og boller - ganske skønt hvis I spørger familien herhjemme. Opskriften til 2 voksne og 2 børn giver ca. 25 boller.

Ingredienser

50 g gær

1.5 tsk salt

1100 g mel

200 ml vand

100 g sukker

3 tsk kardemomme

2 stk æg

1 stk æg til pensling

300 ml mælk

100 g smør


Fremgangsmåde

  1. Smelt smør - lad det derefter køle af

  2. Tilsæt vand og mælk og rør godt rundt indtil gæret er rørt ud

  3. Tilsæt salt, æg, sukker, mel og kardemomme.

  4. Ælt til sidst dejen godt sammen

  5. Lad det hæve i en skål et dejligt lunt sted i 1 time

  6. Slå dejen ned og form 25 boller der stilles tæt på en bradepande

  7. Lad bollerne hæve på bagepladen i endnu 1 time

  8. Når hvederne har hævet, pensles de med æg og bages i ovnen på 200 grader over/under i 15-17 minutter.