Kylling i tomatsauce med parmesan og spaghetti

Kylling i tomatsauce med parmesan og spaghetti

Tid i alt: 40 min.

Antal: 2 voksne og 2 børn


Beskrivelse

Kylling i tomatsauce med parmesan og spaghetti er lækkert og nemt at servere til aftensmad for familien. Mine børn er vilde med spaghetti i alle afstøbninger og så lige alt med tomatsauce - så denne ret faldt i god jord. Man kan også bruge revet mozzarella ovenpå kyllingen, men parmesanen gør den ekstra lækker og giver en mere italiensk følelse.

Ingredienser

450 g kyllingebrystfilet

400 g spaghetti

2 ds hakket tomat

3 stk fed hvidløg

1 stk løg

100 g revet parmesanost

mel

salt

peber


Fremgangsmåde

  1. Kog spaghettien efter emballagen - 9-11 min i letsaltet vand.

  2. Skær kyllingen over på langs, så du har 2 halve lange kyllingebryster. Vend dem i mel, steg dem på panden og tag dem af igen.

  3. Skær løg og hvidløg fint - steg det i noget fedtstof. Tilføj hakkede tomater og smag til med salt og peber.

  4. Læg kyllingen ovenpå tomatsaucen, drys med parmesanost og læg et låg ovenpå. Steg til osten er smeltet.

  5. Server spaghettien med tomatsauce og kylling over.

  6. Velbekomme.