Billig opskrift:

Slutty brownies uden æg og nødder

Slutty brownies uden æg og nødder

Tid i alt: 60 min.

Antal: 2 voksne og 2 børn


Beskrivelse

Slutty brownies er en kage, som simpelthen både er lækker og voldsom på samme tid. Det er en kageeksplosion uden lige, som indeholder intet mindre end 3 forskellige kager. Cookie dough i bunden, et lag af oreo i midten og en brownie dej på toppen. Kagen er god både lun når den kommer ud af ovnen, men også dagen efter, hvor de har sat sig i køleskabet. Perfekt til eftermiddagskaffen og faktisk også gerne serveret med et stort glas kold mælk. Vær' selv opmærksom på at kigge indhold på chokoladen - jeg var så heldig at finde chokoladen uden nødder/spor af nødder - men man skal altid selv kigge bagpå.

Ingredienser

Brownie dej

200 g mel

20 g kakaopulver

150 g sukker

75 ml olie

1 tsk vaniljesukker

225 ml mælk

100 g Carletti mørk kæmpeplade

Cookie dough

200 g mel

2 tsk vaniljesukker

150 g blødt smør

150 g Odense mørke chokoladenknapper

15 ml vand

1 tsk salt

150 g sukker

Oreo lag

1 pk oreo


Fremgangsmåde

    Cookie dough:

  1. Bland ingredienserne sammen - chokoladestykkerne til sidst. Jeg brugte en røremaskine.

  2. Find et fad (gerne et mindre fad) og spray fedtstof i bunden af fadet for at det ikke klistrer fast. Eventuelt beklæd det med bagepapir.

  3. Smør dejen ud i bunden af fadet. Fordel oreos ovenpå cookiedejen - tryk dem gerne lidt ned i dejen uden at de knækker.

  4. Browniedej:

  5. Chokoladen smeltes. Dette kan gøres på flere måder. Enten i vandbad eller også som jeg gjorde, i mikroovnen. Her tænder jeg for den 30 sekunder ad gangen og rører rundt for hvert halve minut.

  6. Bland alle ingredienserne til dejen og smør det til sidst over de tilsatte oreo.

  7. Ovntid:

  8. Giv det 30-35 minutter i ovnen ved 200 g. alm. ovn.