Poke Bowl med laks og grøntsager

Poke Bowl med laks og grøntsager

Tid i alt: 30 min.

Antal: 2 voksne og 2 børn


Beskrivelse

I forbindelse med min 14 dages udfordring med mad uden stivelse kommer hermed en af de lækre og populære poke bowl. Man skal dog være opmærksom på, at der er restistens stivelse i edamame bønner, men disse kan erstattes med grønne bønner. Poke bowl er normalt med rå marineret fisk, men jeg synes lige den skulle en tur i ovnen. Poke Bowls er hawaiianske bowls fyldt med lækre grøntsager og kød, og de findes i dag i 1000vis af varianter.

Ingredienser

300 g rødkål

150 g Edamame bønner

225 g gulerod

75 g frisk spinat

400 g laksefilet

2 stk avocado

1 stk citron

flagesalt

peber

chiafrø


Fremgangsmåde

  1. Start med at pakke laksen ind i stanniol sammen med et par skiver citron, salt og peber.

  2. Bag det 15 min. i ovnen i stanniolen ved 200 grader alm. ovn.

  3. Kog edamame bønnerne og pift dem op i fadet med flagesalt. (disse kan undlades hvis man ønsker retten uden stivelse - erstat dem evt. med grønne bønner)

  4. Spinaten skylles og lægges i fadet.

  5. Gulerødder skrælles og skæres i tynde stænger.

  6. Snit rødkål fint i stænger.

  7. Skær avocadoen over, fjern stenen og skær det i tynde skiver.

  8. Læg ingredienserne i fadet sammen med laksen i stykker. Drys lidt chiafrø over fadet og servér.