Billig opskrift:

Rugbrødstoast m/ pesto og hamburgerryg

Rugbrødstoast m/ pesto og hamburgerryg

Tid i alt: 15 min.

Antal: 2 voksne og 2 børn


Beskrivelse

Jeg elsker toast i alle variationer og de skal gerne være så snasket, som muligt. At bruge rugbrød til toasten giver en bedre mæthedsfornemmelse. Det har ikke samme super sprøde skorpe, men smagen er virkelig god. Og selvom retten i sig selv er rigtig enkelt, så er det en nem, dejlig aftensmad, som plejer at blive taget SÅ godt imod. Den kan også laves som morgenmad og frokost - ja, faktisk på alle tider af døgnet.

Ingredienser

12 skive rugbrød

125 g frisk mozzarella

1 pk hamburgerryg

1.5 stk avocado

3 stk tomat

6 tsk grøn pesto


Fremgangsmåde

  1. Den friske mozzarella åbnes og drænes for væske. Skær det i tynde skiver.

  2. Tomaterne skylles og skæres ligeledes i tynde skiver.

  3. Avocadoen flækkes med en kniv og stenen tages ud. Skær fyldet i tynde skiver.

  4. Rugbrødsskiverne smøres med pesto og fyldes med mozzarella, hamburgerryg, tomat og avocado.

  5. For ikke at svine så meget kan du putte bagepapir i toasteren under toasten.

  6. Bag dem i et toastjern (eller på panden i fedtstof) til de er lettere sprøde.

  7. Velbekomme.