Billig opskrift:

Flanksteak i karrysauce - serveret med ris

Flanksteak i karrysauce - serveret med ris

Tid i alt: 60 min.

Antal: 2 voksne og 2 børn


Beskrivelse

Har I prøvet at være på en kinesisk restaurant med en buffet, hvor der er sådan en hammer lækker karrysauce med lækre grøntsager og noget kød? For bagefter at tænke.. Ej tænk hvis jeg kunne lave det hjemme? For søren da hvor var det godt! Jeg var så heldig at finde en stor basse af en flanksteak, som jeg delte op i 2 dage. Første dag fik vi det i en gryderet med kartoffelmos, og med den anden rest af flanksteak fik vi denne lækre ret med en masse karry og grøntsager. vil sige, at jeg har fundet min nye yndlingsret. Mange af ingredienserne kan man bruge i andre retter til ugen også, så det behøver slet ikke at være så dyrt igen, hvis blot man planlægger dagene efter hvilke råvarer der skal bruges til de bestemte dage.

Ingredienser

400 g flanksteak

1 stk peberfrugt

120 g gulerod

375 g Løse ris

225 g babymajs

1 stk porre

2 spsk soyasauce

2 spsk østerssauce

3 tsk karry

3 stk æg

1 stk hønsebouillon

400 ml vand

100 ml kaffefløde

1 stk løg

meljævning

fedtstof

olie


Fremgangsmåde

  1. Start med at rense flanksteak for sener og skær den derefter i tynde strimler. Lynsteg det godt i fedtstof og karry. Tilsælt efterfølgende tyndsnittede gulerødder i skiver, porre i ringe, peberfrugt og et løg i tern.

  2. Tilsæt vand og hønsebouillon. Lad det simre sådan i 30 min. Tilsæt mere vand, hvis det fordamper.

  3. Kog risene efter anvisning på emballagen med de løse ris.

  4. Tilsæt babymajs,. fløde, soya- og østerssauce til gryden. Smag til med salt, peber og jævn med meljævning.

  5. Når risene er kogt lad dem køle af. Pisk æg sammen med lidt salt og peber. Hæld det på en varm pande sammen med lidt olie og rør det godt rundt til scrambled eggs. Hæld de køligere ris over æggene og vend det.

  6. Servér risene til karrysaucen med flanksteak.