Cottage pie

Cottage pie

Tid i alt: 80 min.

Antal: 2 voksne og 2 børn


Beskrivelse

Cottage pie er en dejlig opskrift, som er meget vellidt i vores familie. Cottage pie er med oksekød hvorimod shepherds pie normalt laves med fyld af lam. Den smager fantastisk og er så nem at lave.

Ingredienser

1000 g kartofler

1 stk grøntsagsbouillon

500 g hakket oksekød

1 stk løg

2 stk fed hvidløg

100 g revet mozzarella

2 ds hakket tomat

1 stk oksebouillon

1 tsk tørret timian

1 tsk tørret basilikum

1 tsk tørret dild

100 ml mælk

100 g smør

salt

peber

fedtstof

meljævning


Fremgangsmåde

  1. Kartoffelmos: Skæl kartoflerne og skær dem i mindre stykker. Hæld dem i en gryde og tilsæt vand, bouillonterning og salt. Når kartoflerne er møre hældes vandet fra og smør samt mælk tilsættes kartoflerne. Rør kartoflerne sammen med en kartoffelmoser eller en elmikser. Gem kartoffelmosen til fadet skal fyldes.

  2. Kødsovs: Hakket oksekød brunes i fedtstof i en gryde. Tilsæt fintsnittet løg og presset hvidløg til gryden. Tilsæt hakket tomat og krydderier, bouillon. Smag til med salt og peber. Jævn sovsen til det har den rette tykkelse.

  3. Find et ildfast fad. Smør det med fedtstof og tilsæt kødsovsen i bunden. Hæld kartoffelmosen over sovsen. Drys til sidst lidt fintsnittet purløg og revet ost over - revet mozzarella og/eller parmesan er godt at bruge hertil.

  4. Giv retten 45-60 minutter i ovnen ved 190 grader alm. ovn.