Billig opskrift:

Stegt kylling med nudler i flødesauce

Stegt kylling med nudler i flødesauce

Tid i alt: 20 min.

Antal: 2 voksne og 2 børn


Beskrivelse

En dejlig nudelret med kylling. En god ret, som er hurtig at lave i den travle hverdag. Der skal ikke meget opvask til og smagene er bare så gode.

Ingredienser

450 g kyllingebrystfilet

250 g bloknudler

250 ml OMA madlavningsfløde

1 stk løg

100 g smør

1 tsk bbq krydderi

0.8 tsk salt

0.8 tsk peber

1 tsk paprika

mel


Fremgangsmåde

  1. Start med at krydre kyllingen i olie, salt, peber, bbq krydderi og paprika. Smør det godt rundt i kyllingen.

  2. Varm en pande op med smør på og tilsæt kyllingen. Lad det stege til det har fået en skorpe og er gennemstegt.

  3. Skær et løg i tern.

  4. Tag kyllingen af panden og tilsæt løg i smørret - tilsæt gerne lidt mere. Derefter mel og rør rundt. Hæld fløden på og tilsæt nudlerne. Lad nudlerne koge møre i fløden.

  5. Servér nudlerne med kyllingen.