Billig opskrift:

Glaseret hamburgerryg m/ grønlangkål og brunede kartofler

Glaseret hamburgerryg m/ grønlangkål og brunede kartofler

Tid i alt: 70 min.

Antal: 2 voksne og 2 børn


Beskrivelse

Glaseret hamburgerryg med grønlangkål og brunede kartofler er en af mine yndlingsretter - generelt er jeg helt vild med alt jule og vintermad. Jeg laver altid min grønlangkål med fløde - og det er jo selvfølgelig helt op til den enkelte familie, hvad man kan lide.

Ingredienser

Brunede kartofler

850 g kartofler i glas

150 g sukker

20 g smør

Glaseret hamburgerryg

1000 g hamburgerryg

40 g brun farin

5 tsk sennep

Grønlangkål

450 g grønkål

250 ml piskefløde

0.5 tsk salt

45 g smør

0.5 tsk peber

15 g sukker

20 g mel


Fremgangsmåde

  1. Kom hamburgerryggen i en gryde med kogende vand (så det dækker den) og giv den ca. 40 min. ved kogning - den skal gerne have en kernetemperatur på 60 grader. Fjern derefter nettet omkring kødet. Dup hamburgerryggen tør med et viskestykke/køkkenrulle eller lignende og smør den ind i først sennep og derefter drysses brun farin hele vejen omkring kødet.

  2. Tænd ovnen på 200 g. alm. ovn og giv hamburgerryggen ca. 10 min. i ovnen til den er blevet lidt sprød og gylden.

  3. Smør smeltes i en gryde og melet tilsættes. Rør godt rundt. Tilsæt fløde og rør saucen ud. Tilsæt grønkål. Smag til med salt, sukker og peber - grønlangkålen må gerne være sød. Er grønkålen frisk fjernes de fra grønkålsbladede og koges ca. 10 min - derefter presses vandet ud af bladene, fintsnittes og kommes i saucen.

  4. Find en stor pande frem. Tilsæt sukker og smør på panden og lad det smelte helt. Glaskartoflerne skylles i vand og duppes tørre med et viskestykke. Kartoflerne tilsættes panden og omrøres til de er karameliserede. Skru gerne ned for varmen undervejs. Jo længere tid kartoflerne steges i panden, jo mere karamelliserede bliver de. De skal gerne være helt gyldenbrune. Hvis kartoflerne er for kolde når de kommer på panden vil sukkeret automatisk stivne mere - så skyl dem gerne i varmt vand inden eller giv dem et kort opkog inden bruningen.

  5. Servér og velbekomme.