Hjemmelavet vingummi med monster energidrik

Hjemmelavet vingummi med monster energidrik

Tid i alt: 30 min.

Antal: 2 voksne og 2 børn


Beskrivelse

Hvis man har et barn som tilfældigvis er multiallergiker kan jeg virkelig anbefale at lave vingummi selv! Hold nu fast det var nemt og tog kun 15-20 min at lave (og så selvfølgelig at køle af bagefter). Så nemt og lækkert. Jeg ved selv hvad der er i og har man grundopskriften er det jo nemt lave andre varianter også. Når det er sagt vil jeg ikke lave denne monster energidrik til mine børn, det er nok nærmere min mand. De smager ligesom monster, smagen er blot nu som vingummi. Opskriften giver +50 stykker vingummi alt efter silikoneform.

Ingredienser

100 g sukker

10 stk husblas

1 tsk citronsyre

150 ml monster energidrik

120 ml vand

2 tsk majsstivelse

0.5 tsk grøn frugtfarve

bagespray

silikoneforme


Fremgangsmåde

  1. Læg husblassen i koldt vand i 10 min.

  2. Hæld øvrige ingredienser i en gryde (også med brus) - rør rundt under opkog. Når sukkeret er smeltet skrues ned for temperaturen på blusset.

  3. Vrid husblassen og hæld det i gryden. Det går hurtig om at smelte. Tag det af gryden og lad det køle af 5 minutter.

  4. Spray din form til med bagespray eller anden fedstof og læg den på et stabilt underlag. Det er vigtigt at huske dette punkt, ellers er de så godt som umulige at få ud af formen.

  5. Hæld (gerne en skål med en tud ELLER en ske) vingummi indholdet over i silikoneformen og sæt den på køl MINIMUM 5 timer.

  6. Vend dem gerne i sukker lige inden de skal spises, det bliver de også lækre af – men lad dem ikke stå sådan for længe – så smelter de.

  7. Mine opbevares i køleskabet i et lukket nutellaglas – det fungerer så fint. Jeg har haft dem stående over en uge, det holdte de sig fint af.