Omelet m/ spinat og bacon

Omelet m/ spinat og bacon

Tid i alt: 25 min.

Antal: 2 voksne og 2 børn


Beskrivelse

Omelet er en af de lækreste retter - uanset om vi taler morgenmad, frokost eller aftensmad. Min mand laver ofte den her version til morgenmad og frokost fordi den er utrolig nem og mættende. Den tager ikke lang tid at lave, og smagen er fantastisk. Også en af de gode retter, hvis man i hverdagen gerne vil undgå stivelse.

Ingredienser

6 stk æg

75 g frisk spinat

150 g bacon i skiver

100 ml mælk

1 tsk salt

0.5 tsk peber

olie


Fremgangsmåde

  1. Start med skylle spinaten

  2. Pisk æg, mælk, salt og peber sammen

  3. Steg bacon sprødt på panden

  4. Steg omeletten ved middelvarme på panden når baconen er taget af. Panden bør være smurt i en smule olie

  5. Når omeletten har en fast konsistens puttes spinat og bacon på den ene halvdel og omeletten foldes med den anden halvdel.

  6. Lad omeletten stege ved middel varme yderligere 4-5 min.