Billig opskrift:

Koteletter i fad med ris

Koteletter i fad med ris

Tid i alt: 90 min.

Antal: 2 voksne og 2 børn


Beskrivelse

Så blev det tid til at vise jer min absolut yndlingsret - nemlig koteletter i fad! Helt bedst er det, når min mor laver den, men jeg er blevet ganske god til selv at lave den også. Det er bestemt ikke en ret, man skal begive sig ud i, hvis man er i gang med en slankekur, men mums den er altså lækker. Og fløden er jo nærmest det bedste i retten, uden den ingen mad.

Ingredienser

250 g champignon

1 stk peberfrugt

500 g kotelet

500 ml piskefløde

3 ps ris

1 ds hakket tomat

1 stk løg

salt

peber

fedtstof

paprika

meljævning


Fremgangsmåde

  1. Skær rød peber i tynde stænger

  2. Løg pilles og snittes fint

  3. Champignonerne skæres i skiver og steges let på panden

  4. Kotelet bankes let med en kødhammer, krydres med salt og peber og brunes på panden i fedtstof

  5. Koteletterne lægges i bunden - løg, peber og champignon ovenpå

  6. Fløde og hakkede tomat hældes over sammen med en meljævning (mel og vand rørt sammen) - bland det sammen i fadet

  7. Put lidt salt og peber over retten og giv den 1 - 1,5 time i alm. ovn ved 200 grader alt efter, hvor mørt man ønsker kødet skal være.

  8. Når der er et kvarter tilbage af bagetiden, koges risene efter anvisning på emballagen.

  9. TIP: For at gøre risene ekstra lækre kan der med fordel drysses en smule paprika udover. Derudover bruges der meljævning i retten, da jeg af erfaring har oplevet at retten godt kan virke vandet uden.