Billig opskrift:

Hjemmelavet hindbær koldskål uden æg m/ kammerjunker på 5 min.

Hjemmelavet hindbær koldskål uden æg m/ kammerjunker på 5 min.

Tid i alt: 5 min.

Antal: 2 voksne og 2 børn


Beskrivelse

En lækker og frisk sommerkoldskål, som alle i husstanden nyder - også vores lille æggeallergiker. Koldskålen er nemlig lavet på kærnemælk og skyr, som smager utrolig godt sammen. Den er hurtig, nem at lave og kan bagefter fryses ned til ispinde - dét smager også bare super godt - og børnene er tilmed HELT vilde med isene på en varm sommerdag.

Ingredienser

125 g hindbær

450 ml skyr m/ vanilje

1000 ml kærnemælk

5 tsk vaniljesukker

75 g sukker

250 ml piskefløde

0.5 stk citron

Topping

125 g hindbær

300 g kammerjunker


Fremgangsmåde

  1. Skyl hindbær

  2. Alle ingredienser udover topping hældes i en blender

  3. Blend ingredienserne til en cremet konsistens.

  4. Smag til med sukker, hvis det er for surt. Vi kan dog godt lide den godt frisk.

  5. Topping tilsættes ved servering.