Billig opskrift:

Butterdejsstang med oksekød, cheddarost og tomat

Butterdejsstang med oksekød, cheddarost og tomat

Tid i alt: 25 min.

Antal: 2 voksne og 2 børn


Beskrivelse

Butterdejsstang med oksekød, cheddarost og tomat er en af de nemme opskrifter der kan udarbejdes i køkkenet, som smager enormt godt. Den kræver ikke stor forberedelse eller færdigheder i køkkenet. Den kan serveres med en god salat til, og selvfølgelig også varieres. Vi er også vilde med versionen med pikantost og skinkestrimler. Næringsindhold: Som noget nyt tilføjer jeg her næringsindhold. Bemærk, at nedenstående værdier kan variere afhængigt af nøjagtige mærker og tilberedningsmetoder, men disse er gennemsnitlige estimater baseret på standardernæringsdata. For hele måltidet: Energi: 3760 kalorier / 1253 pr. pers. Fedt: 272g / 90 g. pr. pers. Kulhydrater: 165g / 55 g. pr. pers. Protein: 175g / 58 g. pr. pers.

Ingredienser

500 g hakket oksekød

275 g fersk butterdejsrulle

1 stk taco spice mix

150 g revet cheddar

3 stk tomat

24 fedtstof


Fremgangsmåde

  1. Oksefarsen brunes i fedtstof i en gryde

  2. Tilsæt taco spice mix når kødet er brunet - rør det godt rundt og sæt det til side.

  3. Tænd ovnen på 200 g. alm. ovn.

  4. Skyl tomaterne og skær dem i små stykker

  5. Fold butterdejen ud på en beklædt bageplade

  6. Hæld oksefarsen på midten af butterdejen i en lang stribe, derefter tomatstykkerne og til sidst chedddar.

  7. Skær små tynde strimler i butterdejen på begge sider af indholdet og flet dem over osten (se billedet for inspiration).

  8. Bag det i ovnen til den er gylden og sprød.

  9. Server og velbekomme.