Billig opskrift:

Pizza med pepperoni og skinke - lavet på hjemmelavet pizzasauce

Pizza med pepperoni og skinke - lavet på hjemmelavet pizzasauce

Tid i alt: 30 min.

Antal: 2 voksne og 2 børn


Beskrivelse

Pizza er nemt og lækkert. Denne er lavet på hjemmelavet pizzasauce med nogle af de ting vi lige havde hjemme. Den blev overraskende god, og noget jeg bestemt vil lave en anden gang. Pizza er fantastisk hos en børnefamilie, da det er nemt, hurtigt og børnene kan være med til at bestemme fyldet. Man kan lave en "voksen" pizza og så en til børnene - super praktisk og hyggeligt. I kan selvfølgelig også lave pizzadejen selv (se her for hjemmelavet pizza), men hvis det virkelig skal gå hurtigt i en travl hverdag, hvor man ikke har tid til, at dejen skal hæve, så er den her opskrift altså helt perfekt. Denne opskrift bruger jeg også ofte til madpakkerne og fryser resten ned til de travle dage.

Ingredienser

1 stk pizzadej

62 g garli flødeost

161 g skinke i strimler

50 g champignon

75 g tacosauce medium

100 g pepperoni

0.5 ds hakket tomat

0.5 tsk tørret dild

0.5 tsk oregano

0.5 tsk tørret basilikum

0.5 tsk salt

0.3 tsk peber

2 stk fed hvidløg

200 g revet mozzarella


Fremgangsmåde

  1. Tænd ovnen på 200 g. varmluft

  2. Rul pizzadejen ud på bagepladen

  3. Pizzasauce laves ved at blende tacosauce, hakket tomat, dild, oregano, basilikum, salt, peber, garli flødeost og hvidløg. Rør det derefter ud på pizzasaucen - jeg plejer at fordele det med en dejskraber.

  4. Fordel halvdelen af mozzarellaen på pizzaen - tilsæt skinkestrimler og pepperoni. Derefter tyndt skårne skyllede champignon. Slut af med at fordele resten af osten

  5. Giv pizzaen 15-18 min. i ovnen (efter anvisning på emballagen) - eller indtil osten ovenpå er gylden.

  6. Servér og velbekomme.