Billig opskrift:

Fars hakkedrenge m. bearnaisekartofler og ærter

Fars hakkedrenge m. bearnaisekartofler og ærter

Tid i alt: 30 min.

Antal: 2 voksne og 2 børn


Beskrivelse

Her den anden dag valgte min kære mand, at jeg skulle lave en ret efter hans ønske! Når det sker, så ved jeg godt, hvad der skal handles ind til. Nemlig fars hakkedrenge m. bearnaisekartofler og ærter. Det var nu altså et godt valg, der hittede i hele familien. Faktisk endte børnene med at spise mere end forældrene, så det på siges, at der blev gået godt til den. Fars hakkedrenge er ikke bare normale hakkebøffer - de er nemlig fyldte med løg, bacon, salt og peber. Det gør dem super lækre og giver en dejlig smag af bacon, men stadig ikke overdøvende.

Ingredienser

500 g hakket oksekød

200 g bacon i tern

1000 g kartofler

500 ml mælk

2 brev bearnaisesauce-pulver

300 g ærter

1 stk løg

1 tsk salt

1 tsk peber

24 fedtstof


Fremgangsmåde

  1. Bacon steges let på en pande og tages derefter af til afdrypning

  2. Løget skæres i små fine tern

  3. Farsen røres rundt med baconstykkerne, løg. salt og peber og formes til 4 store bøffer (hvis single, så 1 bøf).

  4. Bøfferne steges på panden i baconfedtet (evt. mere fedtstof) indtil de er gennemstegte

  5. Kartoflerne skrælles, skæres i små tern og koges i letsaltet vand til de er møre

  6. Fedtstof varmes i en gryde og pulveret tilsættes, rør godt rundt. Tilsæt derefter mælk efter anvisning på emballagen og rør godt rundt under opkog til saucen har en tykkere konsistens.

  7. Ærterne koges i 5 min.

  8. Hæld vandet fra kartoflerne og vend bearnaisesaucen og server med fars hakkedrenge og ærter.