Billig opskrift:

Frugtsmoothie m/ avocado

Frugtsmoothie m/ avocado

Tid i alt: 15 min.

Antal: 2 voksne og 2 børn


Beskrivelse

Er du også én af dem på farten tyr til én mættende smoothie som morgenmad? Jeg er normalt ikke til at spise ret meget lige når jeg står op, så jeg er glad for lige at blende nogle frugter og grøntsager sammen til en lækker smoothie. I går var det min datters fødselsdag, hvor hun selv fik lov til at vælge, hvad der skulle i. Da børnene kiggede væk smed jeg lige en halv avocado i, fordi det er mættende og nærende, og de ikke kan smage, at den er i, men er godt for dem. Vi lavede dem om eftermiddagen sammen med eftermiddagsmaden, og det gik rent hjem. De elskede den. Smoothien er cremet og sød, ligesom mange børn elsker at få den serveret. Tip: der kan selvføglelig også bruges frosne frugter til smootien. Og skulle I være løbet tør for isterninger, så fungerer det også super godt at smide en sodavandsis deri - eventuelt en med hindbær eller jordsæt. En sjov ting for børnene.

Ingredienser

3 stk banan

300 g mango

1.5 stk avocado

120 g skyr m/ vanilje

450 ml mælk

300 g jordbær

9 stk isterninger


Fremgangsmåde

  1. Bananskrællen tages af og derefter skæres bananen i store stykker

  2. Jordbær skylles og toppen skæres fra.

  3. Mangoen skæres fri fra det hårde i midten og lægges til side.

  4. Acocadoen skæres i halve og fri fra stenen i midten.

  5. Avocado, mango, jordbær og banan puttes i blenderen

  6. Skyr, mælk og isterninger tilsættes

  7. Blend og servér.