Billig opskrift:

One pot pasta m. cocktailpølser og lækre grøntsager

One pot pasta m. cocktailpølser og lækre grøntsager

Tid i alt: 20 min.

Antal: 2 voksne og 2 børn


Beskrivelse

Jeg har simpelthen fået en kærlighed for mad, der kan puttes i én gryde eller ét fad, og så er der mad et bestemt tidspunkt senere, for denne ret blot 20 min efter at du starter dine forberedelser! Ligesom min tidligere alt i ét fad - kylling i flødesauce, får I her en One Pot Pasta, der er fanstastisk lækker! Trods de mange grøntsager i gryden, ser det ikke ud af meget, når det er kogt godt saammen med pastaen. Man behøver ikke at finde jævner frem, for det klarer stivelsen fra pastaen. Den er super børnevenlig og blev spist godt herhjemme af vores datter - vores søn kan ikke tåle tomat, så han fik en tomatfri-version, men den gled også nemt ned! :-)

Ingredienser

400 g spaghetti

1 ds hakket tomat

225 g bambusskud

100 g cocktailpølser

1 stk porre

180 g gulerod

125 g cherrytomater i bakke

800 ml vand

1.5 stk grøntsagsbouillon

2 tsk oregano

1 tsk salt

1 tsk peber

0.5 tsk cayennepeber

15 ml olie

1 tsk løg


Fremgangsmåde

  1. Porrerne skæres i skiver og bambusskud drænes for vand

  2. Gulerødderne skrælles først fri fra skræl (gemmes ikke) og derefter skræller du resten, så du får nogle tynde skræller (gemmes)

  3. Cherrytomaterne halveres og løgene pilles og snittes fint.

  4. Kog noget vand og tilsæt boullionterning

  5. Pastaen puttes i gryden og resten af ingredienserne hældes ved.

  6. Pastaen skal lige hjælpes på vej ned i gryden – der startes med at skrues helt op for blusset, og som pastaen bliver kogt, er det nemmere at få resten ned i.

  7. Lad det simrer i 10 min, sørg evt. for lige at røre rundt et par gange, så det ikke brænder fast i gryden. Server retten.