Billig opskrift:
Stegt kylling m/ aspargeskartofler og svampesauce

Tid i alt: 40 min.
Antal: 2 voksne og 2 børn
Beskrivelse
Jeg er så fan af denne ret! Massere af svampe, kylling og kartofler. Helt igennem fantastisk. En af de aftener hvor jeg LIGE nåede at tage billedet udenfor inden det blev mørkt. Så går vi den rigtige tid i vente, hvor der kommer massere af lækre nye retter. Hvis man er til svampe er man også garanteret, at denne ret vil falde i god jord. Jeg troede det var meget svært at lave svampesauce fra bunden, men hvor var det bare nemt og ligetil. Til retten fik vi svampe ved siden af stegt med forårsløg. Virkelig godt.
Ingredienser
500 g champignon
450 g kyllingebrystfilet
250 ml piskefløde
4 stk forårsløg
3 stk fed hvidløg
2 tsk paprika
30 ml olivenolie
200 kartoffelvand
salt
peber
650 g aspargeskartofler
Fremgangsmåde
Kartoflerne koges med skræl på i letsaltet vand til de er møre
Kyllingen krydres med salt, peber og paprika og steges på en pande tilsat olivenolie (lad det blive varmt kyllingen tilsættes)
Svampene rengøres og skæres i halve - hvidløg skæres i grove tern - forårsløgene skylles og snittes fint
Halvdelen af svampene, hvidløg og forårsløg svitses i et par minutter i olivenolie på en pande/gryde
Hæld svampene, hvidløg og forårsløg i blenderen - tilsæt fløde og kogevand fra kartoflerne
Hæld indholdet fra blenderen i en gryde og smag til med salt og peber. Tilsæt eventuelt en grøntsagsbouillonterning for mere smag.
Den sidste halvdel af svampene steges på en pande og bruges som tilbehør til kyllingen, kartoflerne og saucen.
Servér og velbekomme.