Billig opskrift:

Pizza med ostekant og pepperoni på grill

Pizza med ostekant og pepperoni på grill

Tid i alt: 60 min.

Antal: 2 voksne og 2 børn


Beskrivelse

Nu er vi endelig kommet til et vejr, hvor vi igen kan starte grillen op. Denne gang blev det til den lækreste pizza på grillen, som indeholder en sprød ostekant, en hvidløgstomatbund sammen med pepperoni på toppen. Vildt lækker frokost som både børn og voksne nød godt af. Næringsindhold: Som noget nyt tilføjer jeg her næringsindhold. Bemærk, at nedenstående værdier kan variere afhængigt af nøjagtige mærker og tilberedningsmetoder, men disse er gennemsnitlige estimater baseret på standardernæringsdata. For hele måltidet: Energi: 2545 kalorier / 848 kalorier pr. pers. Fedt: 110,5g / 36,8 g. pr. pers. Kulhydrater: 259g / 86 g. pr. pers. Protein: 113g / 37 g. pr. pers.

Ingredienser

300 g mel

150 ml vand

25 g gær

25 ml olie

0.3 tsk salt

100 g revet mozzarella

Pizzafyld

75 g pepperoni

100 g revet mozzarella

70 g tomatpuré

15 ml olie

1 stk fed hvidløg

1 tsk oregano


Fremgangsmåde

  1. Mel, vand, olie, gær og lidt salt blandes sammen og æltes til en bolle.

  2. Dejen skal hæve i en halv time

  3. Start grillen (ved gasgrill ca 170 grader)

  4. Spred dejen ud på køkkenbordet og rul den til den ønskede form (vi lavede en rund pizza)

  5. Lidt ude fra kanten af dejen lægges mozzarella hele vejen rundt og lukkes med dejen så der er en ostekant

  6. Pil og skær hvidløg fint og bland det sammen med oregano, olie og tomatpuré

  7. Smør pizzaen med tomatsaucen og fyld mozzarella samt pepperoni ovenpå - start med mozzarella.

  8. Giv pizzaen ca. 10 min på grillen eller til bunden er sprød og osten gylden og smeltet ovenpå.