Billig opskrift:

Spidskålsspaghetti med kødsovs

Spidskålsspaghetti med kødsovs

Tid i alt: 30 min.

Antal: 2 voksne og 2 børn


Beskrivelse

En skøn mættende ret som jeg personligt er blevet helt vild med. Min mand vil gerne undgå stivelse, så jeg prøver så vidt muligt at indføre lidt herhjemme. Børnene får pasta til kødsovsen, men vi andre er altså blevet ret glade for kålspaghettien. Den mætter godt, smager skønt, er smagfuld og nem at lave.

Ingredienser

Kødsauce

1 tsk salt

1 tsk peber

500 g hakket oksekød

45 ml olie

1 ds hakket tomat

300 ml vand

1 stk peberfrugt

1 tsk chiliflager

3 stk fed hvidløg

1 stk løg

1 tsk paprika

Spidskålsspaghetti

1 stk spidskål

0.5 stk grøntsagsbouillon


Fremgangsmåde

  1. Spidskålen skylles og snittes i tynde strimler

  2. Løg og hvidløg pilles og snittes fint

  3. Peberfrugt skylles og skæres i små tern

  4. Fars brunes i olie i en gryde - tilsæt løg og hvidløg og rør godt rundt

  5. Tilsæt peberfrugt, hk. tomat, paprika, chiliflager og vand. Lad det simre i 5-10 min.

  6. Smag til med salt og peber.

  7. Spidskålet hældes i en gryde med vand (der dækker spidskålet). Bouillon til sættes og simrer til kålen er mør. Lad det dryppe af efterfølgende.

  8. Server.