Billig opskrift:

Sommersalat med spidskål, dild og valnødder

Sommersalat med spidskål, dild og valnødder

Tid i alt: 15 min.

Antal: 2 voksne og 2 børn


Beskrivelse

Så er der endnu en lækker og nem sommersalat udgivet. Den fungerer super godt som en frokost, men også som en aftensmad med et godt stykke kød til. Sidst vi fik den, lavede vi en roastbeef, hasselback kartofler og en whiskeysauce til - det var en utrolig lækker gæsteret, som vi bestemt laver igen en anden dag. Salaten er vendt i noget olie, salt, peber og dild som gør alt godt ved salaten.

Ingredienser

0.5 stk spidskål

1 stk mango

100 g valnøddekerner

20 stk vindrue

0.5 bdt frisk dild

1 spsk citronsaft

30 ml olie

0.5 tsk salt

0.2 tsk peber


Fremgangsmåde

  1. Spidskålet skylles og snittes fint

  2. Skrællen på mangoen skæres af og frugtkødet deri skæres i små tern

  3. De røde vindruer skylles og skæres på langs i halve

  4. Dild skylles og finhakkes

  5. Vend og smag ovenstående til med lidt olie, salt og peber.

  6. Til servering vendes valnødderne deri.

  7. Servér og velbekomme.