2021: Madplan UDEN stivelse uge 52 inkl. nytårsaften


Velkommen til Mad For Fattigrøve! Rigtig glædelig bagjul! Jeg håber I alle havde en fantastisk aften med jeres kære. Er I ved at være klar til nytår? Det er vi, og vi glæder os. Madplanerne udgives fredag/lørdag og kører fra perioden mandag til søndag, dog handles de NORMALT efter tilbud søndagen lige inden, dog skal denne uge handles om mandagen, da d. 26 er helligdag og lukkedag. De udarbejdes derfor fra mandag d. 27. december til og med søndag d. 2. januar 2022. Jeg prøver så vidt muligt at lave dem 100% stivelsesfri, men jeg er kun menneske - og jeg er ikke uddannet kostvejleder. Jeg laver dem UDEN et højt indhold af stivelse - uden de populære som ris, kartofler, brød, pasta mm. Jeg håber det er lige til at gå til og velbekomme! Husk at læse HELE opskriften igennem inden du starter på madlavningen, nogle ting skal simre/koges/bages i længere tid. Jeg håber også, at I siger til hvis det er helt galt, og det bestemt ikke er rigtigt. Så smiler jeg lidt af det og ændrer. Det skal selvfølgelig være rigtigt. I disse madplaner med stivelse er det ikke prisen, som er det primære fokus, men de bliver alligevel ret billige, da man kommer langt økonomisk med planlægning.