2021: Single madplan for uge 50


Velkommen til Mad For Fattigrøve. Så er det endnu engang tid til nye madplaner til dig som typisk bor alene og laver mad selv - denne gang for uge 50. Madplanerne er lavet til 1 person, og udarbejdes for perioden mandag til søndag, dog handles de efter tilbud søndagen lige inden. De starter mandag d. 13. december til og med søndag d. 19. december 2021. Prisen for ugen blev alt i alt 160,65 kr. Jeg ved godt, hvor uoverskueligt det kan være, at lave mad til 1 person, men sådan behøver det slet ikke være. Det kan godt gøres billigt, selvom man kun er én. Planlægning og gå-på-mod til at prøve nye ting skal der til. Retterne er placeret i ugen efter, hvad der bedst kan holde sig til restedagen. Jeg går meget op i mine madplaner, og jeg elsker at lave dem. Her hos Mad For Fattigrøve ser i et udsnit af vores mad i vores hverdag. Jeg elsker at dele vores ugentlige madplaner, og herhjemme følger vi dem selv – jeg laver dem for vores skyld og nu for jeres skyld også. Herhjemme ønsker vi nemlig at bidrage og hjælpe, hvor vi kan. Vi handler i Rema 1000, da vi synes, at de er billigst. Så det er også deres priser, jeg viser på siden. Jeg elsker at sammensætte madplaner, finde gode fund, gule skilte, lege med nyt mad osv. Generelt er jeg helt vildt optaget af, hvordan mad og økonomi kan spille sammen. Jeg håber, at I bliver inspireret på min side. Det er alfa omega for mig. Velbekomme og god læselyst!