2022: Madplan UDEN stivelse uge 24
Velkommen til Mad For Fattigrøve. Jeg håber, at I stadig er lige så friske på at følge madplaner, planlægge og spare penge som altid. Madplanerne udgives fredag/lørdag og kører fra perioden mandag til søndag, dog handles de efter tilbud søndagen lige inden fra Rema1000 medmindre der er helligdage. De udarbejdes derfor fra mandag d. 13. juni til og med søndag d. 19. juni 2022. Prisen for ugen blev alt i alt 518.75 kr. Til mandens ret undlades selvfølgelig ostebrødet, da det ikke er uden stivelse. Mange steder kan I købe en kinaradise, men hvis ikke I kan få den i jeres lokale Rema, så søg i Bilka, Føtex eller ABC lavpris, de har dem også. Hvis I slet ikke kan finde kinaradiser, så kan det erstattes med glaskål eller selleri. Kan du ikke finde den milde ostepastasauce, så kan der med fordel bruges en mornaysauce eller en hjemmelavet ostesauce - mælk og mozzarella rørt sammen over varme. Jeg prøver så vidt muligt at lave dem stivelsesfri, men jeg er kun menneske - og jeg er ikke uddannet kostvejleder. Jeg laver dem UDEN et højt indhold af stivelse - uden de populære som ris, kartofler, brød, pasta mm. Jeg håber det er lige til at gå til og velbekomme! Husk at læse HELE opskriften igennem inden du starter på madlavningen, nogle ting skal simre/koges/bages i længere tid. Jeg håber også, at I siger til hvis det er helt galt, og det bestemt ikke er rigtigt. Så smiler jeg lidt af det og ændrer. Det skal selvfølgelig være rigtigt. I disse madplaner med stivelse er det ikke prisen, som er det primære fokus, men de bliver alligevel ret billige, da man kommer langt økonomisk med planlægning. Som altid, tusinde tak fordi I læser med - jeg håber, at I får noget ud af madplanerne - om ikke andet så inspiration.